Du er her

Grasping Truth and Reality: Lesslie Newbigin’s Theology of Mission to the Western World

Forfatter(e): 
Donald Le Roy Stults
Utgivelsesår: 
2008
ISBN: 
1-55635-723-0

Anmeldt av Jeppe Bach Nikolajsen.

Da engelske Lesslie Newbigin i 1974 vender hjem til England efter flere årtiers missionærtjeneste i Indien, vender han hjem til et forandret og – efter hans mening – hedensk England. I de sidste 24 år af sin levetid er han derfor lidenskabeligt optaget af at reflektere over missiologi ikke i forhold til den tredje verden, men i forhold til den vestlige verden. Da Newbigin i 1984 forelæser på Princeton Theological Seminary slår han derfor tonen ganske bramfrit an med overskriften: ”Can the West Be Converted?” Newbigins missiologiske tænkning om den vestlige kultur bliver op gennem 70’erne, 80’erne og 90’erne genstand for megen debat. Desuden fører den til etablering af en række akademiske netværk, som kaldes Gospel and Our Culture Movement. Et sådant netværk bliver først oprettet i England, derefter i Nordamerika og siden i New Zealand. Endvidere står den amerikanske missiolog Wilbert R. Shenk fra 1992 i spidsen for et Newbigin-inspireret forskningsprojekt med titlen Missiology for Western Culture, der fører til udgivelsen af 25 bøger samlet i serien Christian Mission and Modern Culture.

Donald Le Roy Stults, professor ved School of Religion and Philosophy ved Oklahoma Wesleyan University, udgav sidste år Grasping Truth and Reality: Lesslie Newbigin’s Theology of Mission to the Western World, hvor han præsenterer en analyse af Newbigins tanker om mission i den vestlige verden. Bogen er opdelt i otte kapitler. I det første kapitel præsenteres Newbigins liv og virke. Der lægges her særligt vægt på forhold, som bevirker at Newbigin bliver optaget af mission i den vestlige verden. Kapitel to handler om, hvornår og hvordan der opstår en bevidsthed om, at den tidligere kristne vestlige verden nu må betragtes som en missionsmark. Der peges på, at skotske J. H. Oldham allerede på missionskonferencen i Jerusalem i 1928 begynder at rejse spørgsmål om forholdet mellem det kristne evangelium og den sekulariserede vestlige kultur. Kapitel to viser desuden, hvordan Newbigin særligt er påvirket af schweiziske Karl Barth, af den canadiske historiker og filosof Charles Norris Cochrane og af den ungarske videnskabsteoretiker Michael Polanyi. Efter disse to indledende kapitler analyseres Newbigins tanker om mission i den vestlige verden i kapitel tre til syv. Kapitel tre handler om Newbigins forståelse af åbenbaring. Kapitel fire handler om Newbigins syn på synd og frelse. Kapitel fem handler om Newbigins forståelse af den moderne vestlige kultur. Kapitel seks handler om, hvorledes Newbigin udfordrer den vestlige kultur til at vende sig mod Kristus, og endelig handler kapitel syv om, hvilken rolle kirken må spille i den vestlige verden. Bogen afsluttes med kapitel otte, som præsenterer en kritisk og konstruktiv vurdering af Newbigins forfatterskab med særligt henblik på hans tanker om kontekstualisering.

De seneste årtier har Newbigins tænkning været genstand for ganske megen forskning. Hans forfatterskab har været genstand for publicering af adskillige essays og artikler og en del monografier. Der er desuden blevet udarbejdet afhandlinger i Finland, Holland, Tyskland, Italien, England, Canada og USA om hans forfatterskab. I den hidtidige forskning i Newbigins forfatterskab er temaer som evangelikalisme og økumeni (John S. J. Reilly), kristologi og interreligiøs dialog (Joe M. Thomas), udvælgelse og kulturel pluralitet (George R. Hunsberger), missional ekklesiologi (Michael W. Goheen) og en del andre temaer blevet behandlet. Newbigins bidrag til missionsteologien er efterhånden blevet afdækket. Det viser sig da også, at den tematik, som Stults tager op, er blevet behandlet i en afhandling af finske Jukka Keskitalo (1999). Denne afhandling er imidlertid skrevet på finsk og er af den grund ikke tilgængelig for store dele af det internationale forskningsfællesskab. Det er derfor prisværdigt, at Stults præsenterer denne bog. Bogen dækker således et hul i Newbigin-forskningen.

Stults præsenterer en fin og dækkende analyse af Newbigins sene forfatterskab. Stults lader helt berettiget epistemologi optage megen plads. Newbigins mange tanker om kristendommens rolle i det offentlige rum bliver dog ikke forundt megen spalteplads. Stults har ikke blot læst sig ind på Newbigins forfatterskab. Han går ganske ofte også bag om Newbigin og udfolder tanker hos de teologer, som Newbigin er inspireret af. Det er er en styrke ved Stults’ arbejde. Newbigin har skrevet mere end 30 bøger og han har mere end 300 mindre publikationer bag sig. Stults kommer vidt omkring i dette omfangsrige forfatterskab. Det kan imidlertid godt undre, at Stults ikke i højere grad gør brug af de afhandlinger, der er skrevet om Newbigin. Det kan ligeledes undre, at der ikke henvises til den efter min mening bedste artikel om Newbigins missiologi for den vestlige kultur Liberating the Gospel from Its Modern Cage: An Interpretation of Lesslie Newbigin’s Gospel and Modern Culture Project (2002) af canadiske Michael W. Goheen. I det hele taget er bogens horisont i høj grad Newbigins forfatterskab. Man kan nogle gange savne, at Newbigin i højere grad bliver brugt som afsæt for et bidrag til en nutidig missionsteologisk debat. Bogens analyser har så at sige ikke rigtig noget diskursivt moment. Der peges på, at Newbigin sætter fokus på mission i Vesten, men der gribes ikke fat i et moment her for at udvikle det yderligere.

Newbigin tilfører overordnet set missionsteologien to bidrag. Hans tidlige forfatterskab (-1974) kan betragtes som et væsentligt bidrag til udviklingen af en missional ekklesiologi. Hans sene forfatterskab (1974-1998) kan betragtes som et væsentligt bidrag til udviklingen af en missiologi for den vestlige kultur. Det første bidrag er grundigt behandlet i Michael W. Goheens afhandling (2000). Skal man læse en introduktion til Newbigins bidrag til udviklingen af en missiologi for den vestlige kultur er Stults’ bog et fint sted at begynde.

Theme by Danetsoft and Danang Probo Sayekti inspired by Maksimer